Generalforsamling 2018

Onsdag den 4. april 2018 holdte Haderslev Volleyball Klub sin årlige generalforsamling i Favrdalhallen.

Formanden takker af

Da vi nåede til punktet på dagsordenen som handlede om valg af nye bestyrelsesmedlemmer, tog formand Anders Kudsk ordet. Han vælger at gå af efter 2 år som formand for klubben, for bedre at balancere indsatsen som træner i klubben med dagligdagen.

På klubbens og bestyrelsens vegne vil vi gerne takke Anders for sit store engagement i klubben. Anders fortsætter som træner for Mix holdene.

En ny formand er endnu ikke udpeget, da den nye bestyrelse endnu ikke har konstitueret sig. Når det sker, vil den nye konstellation blive annonceret her på hjemmesiden.

Nye medlemmer i HaVKs bestyrelse

Også Linea Sandgren træder ud af HaVKs bestyrelse efter en kort periode pga. studiet, som har betydet at Linea har måtte flytte til Århus. Winnie Kjelsgaard har trådt ind i Lineas sted, og udfyldt hendes rolle i bestyrelsen. Winnie vælger at overlade pladsen til nye kræfter.

På klubbens og bestyrelsens vegne vil vi gerne takke både Linea og Winnie for deres bidrag til klubben.

Kevin Crusius og Jimmy LK træder ind i HaVKs nye bestyrelse.

HaVKs nye bestyrelse har endnu ikke konstitueret sig. Når det er sket, vil det blive annonceret på siden.

Årets Superhavk kåret

Som et fast tilbagevendende punkt på dagsordenen til generalforsamlingen var kåringen af årets Superhavk. Årets Superhavk er en pris, der gives til et medlem i klubben, som har udvist særligt stort engagement.

Efter en afstemning mellem tre kandidater (Winnie, Teen- og kids trænerne, Tim) gik prisen til Teen- og kids trænerne for deres ekstraordinære indsats med at træne klubbens teen og kids spillere. STORT tillykke med prisen, som blev en specielt lavet t-shirt.