Havk 2 melder sig ind i kampen

Efter en opstart, hvor det ganske vist gav en enkelt sejr, men kun med besvær, så fik vi i onsdags på hjemmebane vist spil med gejst og kampvilje. Dermed skulle vi forsøge at gøre rent bord, da vi hjemme fik besøg af Agerskov og Løgumkloster.

Havk 2 vs. Agerskov: 2:0

Første kamp var mod Agerskov. Niveaumæssigt passede vi godt til hinanden, og der var mange gode bolde. Vi kæmpede for hinanden og vandt 25-17, uden rigtig at være pressede. Det blev måske lidt en sovepude til 2. sæt, for der begyndte vi at lave fejl, og pludselig var vi bagud 23-12. Så var det slut med fejlene, og først tog Jimmy et par server, inden Lars ganske suverænt tog 12 i træk til en sejr på 26-24 og dermed var kampen vundet, til vores store begejstring.

Havk 2 vs. Løgumkloster: 2:0

Den anden kamp var mod Løgumkloster. De har en enkelt med højden til rigtig at komme op og smashe, men holdet er rigtig gode til at samle op. Det vidste vi heldigvis inden vi gik i gang, så alle var klar over, at vi ikke måtte slappe af før bolden havde rørt gulvet.

Det blev også et jævnbyrdigt og sjovt 1. sæt, hvor de ganske som ventet fik fat i de mest umulige bolde. Vi spillede dog fortsat godt sammen og vandt 26-24. Om det var nederlaget i første sæt der tog lidt af gnisten hos Løgumkloster, eller om vi var skarpere i angrebet vides ikke med sikkerhed, men de kom aldrig rigtig i gang i 2. sæt, og vi vandt forholdsvis ubesværet 25-10.

Mod hjemmepublikum i ryggen, og solidt spil fra alle, tog vi dermed to komfortable sejre.

En dejlig aften i Favrdalhallen, og vi er nu klar til næste stævne i Løgumkloster torsdag d 23/11.

Vi siger tak til Agerskov og Løgumkloster for nogle gode og velspillede kampe.