Nyt fra bestyrelsen
Vores formand Mette Olesen har valgt at trække sig fra bestyrelsen i Haderslev Volleyball Klub, og dermed også som formand. Mette har igennem en længere periode været ude med en skade, og har derved ikke følt hun har haft en føling med klubben. Det er vi i bestyrelsen rigtig kede af, men vi respekterer samtidig Mettes beslutning. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne ville have haft Mette i bestyrelsen indtil generalforsamlingen i det nye år, men dette var ikke muligt.
Bestyrelsen vil gerne takke Mette for det frivillige arbejde, hun har ydet for klubben og ønske hende alt held og lykke fremover.
Dette har givet nogle rokeringer i bestyrelsens konstituering, og det betyder derfor, at Gert Jøhnk er trukket ind som medlem, idet han af medlemmer var valgt som suppleant. Endvidere bliver Anders Kudsk fungerende formand, indtil bestyrelsen konstituerer sig igen efter den kommende generalforsamling først i det nye år.
Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en god jul samt en godt nytår.