Onsdag den 25. februar skulle HaVK 1 spille de første hjemmekampe.
HaVK 1 vs. Vojens: 1:2 (25:20, 18:25, 11:15)
Første kamp mod skulle spilles mod Vojens.
Vi kommer rigtig fint ud af starthullerne, og vinder første sæt 25:20. Godt begyndt er halvt fuldendt.
I andet sæt kommer vi fint igang, men ved stillingen 9:11 får vi et kollektivt blackout på ca. 10 bolde (av av!). Vi rejser os lidt til sidst, men så mange bolde kan man ikke smide, uden at det som regel koster et sæt. Det gør det også i dette tilfælde, og vi taber 18:25.
I tredje og afgørende sæt formår vi ikke at rejse os, og med personlige fejl stort set hele vejen gør, at vi taber tredje sæt med cifrene 11:15.
HaVK 1 vs. Hammelev: 2:0 (25:20, 26:24)
Efter en skuffende afslutning på første kamp, var det på tide at rejse sig mod Hammelev. Det er et lokal opgør, som vi for enhver pris vil vinde!
I denne kamp kører det mere for os. Vi laver færre fejl, og hiver første sæt hjem med stillingen 25:20.
Andet sæt bliver med et frygteligt deja-vu, hvor vi i midten af sættet igen får totalt blackout. Jeg kan ikke huske, hvor meget vi kommer bagud. Sort ser det ud igen, men så vender det, og med en god og lang servestime får vi kæmpet os op, så der kun er 2 bolde op igen. Sættet ender med en gyser, hvor vi ender med at trække det længste strå og vinder 26:24
Vi ligger stadig nummer 1 i puljen 🙂
Tak til Vojens og Hammelev for en god aften.
/Allan