HaVK 1 på sejrskurs i Aabenraa

Mandag aften den 29. januar var det igen tid til, at vores bedste hold HaVK 1 skulle i kampe. Denne gang skulle det foregå i Aabenraa Arena, hvor modstanderne hed Aaig (Aabenraa) og NBSIF (Nr. Bjært).

HaVK 1 spillere:

  • Allan
  • Anders
  • Justina
  • Malthe
  • Markus
  • Lars M.
  • Kim

HaVK 1 vs. Aaig: 2:1 (25:17 – 20:25 – 15:13)

Vi skulle starte med at spille mod et blandet Aabenraa hold, som bestod af lidt ældre rutinerede spillere og yngre kræfter. Vi ligger ud med at spille solidt volley, og vinder 1. sæt komfortabelt med 25:17.

Som det ofte sker i volleyball, når man har vundet 1. sæt, så røg vi ned i kadence i 2. sæt, og lavede mange unødvendige fejl. Samtidig spillede Aaig sig op, og tog dermed 2. sæt med cifrene 25:20.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Træner Allan gennemgår taktikken før det afgørende 3. sæt

I 3. og afgørende sæt starter vi rigtig skidt, og kommer hurtig bagud med 2:6. Justina råber, at vi kun spiller til 15, og det virkede til at have en positiv effekt på vores spil. Efter en skidt indledning hvor vi har svært ved at finde vores pladser og det naturlige flow, haler vi langsomt ind på Aaig. Vi foretager en udskiftning undervejs, for at prøve at genfinde roen fra 1. sæt. Herefter henter vi langsomt ind på Aaig og slutter med at vinde sættet 15:13. FEDT COMEBACK!

Du kan se 3. sæt fra kampen, som vi live streamede på Facebook, på HaVKs Facebook-side.

HaVK 1 vs. NBSIF: 2:1 (22:25 – 25:20 – 15:7)

I vores anden kamp mod NBSIF starter vi skidt, vores modtagninger fejler gang på gang, og vi taber første sæt med 22:25.

I 2. sæt prøver vi med ene-hæver fremfor to-hæver, og det giver et moralsk boost til holdet, da virkningen er god. “Jeg vil gerne rose holdet for at kunne rumme forskellige systemer. Det er fedt.” – Allan. Vi vinder 2. sæt med cifrene 25:20, og i sidste sæt er det som om det eller velspillende NBSIF hold mister troen og energien.

Vi vinder 3. sæt med 15:7.

Afslutningsvis vil vi gerne takke Justina, Kim, Anders, Malthe, Markus og Lars for en god aften. Vi vil også gerne sige tak til vores modstandere Aaig og NBSIF for nogle spændende og gode kampe.

/Referat af Allan