HaVK 2 bliver presset i kampen om 1. pladsen

Skrevet af: Lars B.

HaVKs Mix B hold 2 bestående af Tarek, Uffe, Jimmy, Winnie, Gert, Niels og Lars har endnu en gang været til kamp torsdag d. 23. november. Denne gang skulle der spilles 2 kampe i Kloster Hallen i Løgumkloster. Vi havde ikke helt samme succes som sidst vi spillede kamp, hvor vi vandt 2 kampe begge med kun 2 sæt.

HaVK vs. Løgumkloster: 1:2

Aftenens første kamp blev spillet mod hjemmeholdet Løgumkloster. Efter vi bankede Løgumkloster i Haderslev ved vores sidste møde, var vi tændte og klar på denne kamp. På trods af vindermentalitet får vi en noget sløv start i første sæt, og taber en del opsamlinger på serven fra Løgumkloster. Vi fik desværre ikke rigtig gang i spillet og endte med at tabe sættet 21-25. I 2. sæt fik vi mere fat om spillet og endte med at vinde 25–17. Dermed skulle kampen afgøres i et 3. sæt til 15. Her fik vi desværre heller ikke ordentlig fat fra starten og vi endte med at tabe det 10-15. ØV!

HaVK vs. Vojens: 2:1

Vores næste modstandere blev Vojens, og det var faktisk vores første kamp mod dem i denne sæson. Vi vidste, at det ikke ville blive en nem kamp, og fik da også en kold dukkert da vi tabte første sæt 18-25. Med endnu en dårlig start, var tiden inden til, at vi måtte få dampen op og ro på vores spil. Det skete så også med et fantastisk 2. sæt, hvor vi vandt 25-23. Endelig skulle vi ud i et 3. sæt mod Vojens, hvor vi kom godt fra start og fik et pænt forspring. Vojens var dog ikke beredt på at smide håndklædet i ringen, og kom hurtigt op at ligge tæt på os. Hele affæren endte med en ren gyser, hvor vi dog havde marginalerne på vores side. Vi vandt sættet med 16 -14.

En spændende aften, hvor HaVK 2 endte med 1 sejr og 1 tabt kamp samt en masse god læring. Vi ligger stadig på 1. pladsen i pulje 2. Vi mangler stadig 2 kampe, som skal spilles d. 4. december, hvor vi må gøre vores bedste for at vinde. Vi vil kæmpe hårdt for at bevare 1.- pladsen, selv om det bliver svært. Vi vurderer, at chancerne er gode, hvis vi spiller klogt.

Tak til Løgumkloster og Vojens for nogle rigtig gode kampe 🙂